Närbild på någon i stickad fiskartröja som vilar den ena handen i den andra.
Foto: Albin Hillert /Ikon

Volontærebarkoe

Sïjhth datne oktegims eejhtegem jallh maanafuelhkiem aehpesne viehkiehtidh? Sïjhth datne baataræjjaj gïelekaaffegåatan båetedh volonærine jallh jouretelefonem vaestiedidh? Buerie båeteme gærhkoen volontærebarkose.

Guessiedarjome aavoem aarkebeajjan vadta

Guessiedarjome mubpiem almetjem viehkehte, dåårje jïh aavode. Dah volontærh gïeh meatan guessiedarjoemisnie oktegims almetjem ovmessie aalterisnie gåetesne, skïemtjegåetesne jallh faangkegåetesne gaavnedieh. Maehtede aaj telefonine soptsestalledh.
Bïeljelh åålmegem jïh gihtjh mah laavenjassh daelie gååvnesieh jallh raeresth jïjtje maam sïjhth darjodh guktie dov guejmiealmetjidie aavoedidh jïh viehkiehtidh. Guessiedarjome aavoem vadta dïsse gie viehkiem dååste jïh dïsse gie viehkiem vadta!
Åålmegh aaj volontæride ööhpehtieh dåarjoealmetjh sjïdtedh gïeh geerve aehpesne jieliedisnie, sijsjuhtjiji integrasjovnesne, jallh jeatjah laavenjasside mah sjïere maahtoem krievieh.

Åejvie jallah viehkiehtæjja gærhkosne?

Mij lea dov faamoe jallh dov sjïere maahtoeh? Sïjhth draamadåehkiem, musihkedåehkieh noeride jallh soptsestallemedåehkiem juhtiehtidh? Maahtah gaskeviermiekursem båeries almetjidie jallh giesiejerkiem maanide juhtiehtidh? Maahtah åålmegen bievnijem viehkiehtidh barkojne saemiengïelesne jallh maahtah diakovnem viehkiehtidh guessiedarjomem iktedidh?
Gellie nuepieh gååvnesieh. Jienebh gïeh dej maahtojste juekieh dellie buerebe mijjen aarkebeajjan sjædta.

Bïeljelh dov åålmegem jïh soptsesth maam maahtah jïh maam sïjhth darjodh volontærine. Dov viehkie vihkeles!

Sïjhth datne meatan årrodh gyrhkesjimmietjïertesne?

Fïerhte gyrhkesjimmie lea heevehtimmie jïh bööremes heevehtimmiem ektesne sjugnedibie. Gellie åålmegisnie aarkebiejjie-iehkeden tjåanghkenieh jïh båetije aejlegen gyrhkesjimmiem soejkesjidh. Vihkeles aamhtesem jïh tekstide ektesne digkiedidh, saalmide jïh musihkem veeljedh jïh ussjedidh guktie gyrhkesjimmien dïjrem buektiehtidh. Dåehkien lïhtsegh åadtjoeh aaj bïeljelidh gyrhkesjimmien laavenjasside mejtie sijhtieh darjodh: spealadidh, laavlodh, tekstide lohkedh, aejlies maalestahkem vedtedh, almetjidie buarastehtedh gosse dah gærhkose båetieh, gærhkoetjïehtjelem rïesedh, gærhkoeprïhtjegem voessjedh j.n.v. Bïeljelh dov åålmegen gyrhkesjimmietjïertese datne aaj. Jis ij dagkeres tjïerte gååvnesh dellie datne maahtah dejnie aelkedh!