Kære Sverige!
Tak for invitationen og tak for jeres støtte i begyndelsen af året, da USA's præsident planlagde at tvinge os ind i USA som en delstat. Det var aldrig vores ønske, og det skete ikke på baggrund af en invitation, en anmodning eller af nødvendighed.
Det er med lettelse, at vi kan meddele, at aftalen mellem USA, Danmark og Grønland blev indgået og underskrevet i FN's hovedkvarter i sidste uge.
Lovet være Gud, og Guds fred til alle mennesker, som Gud har behag i.
Jeg tror, det er sandt, når jeg siger, at vi er blevet mere bevidste om vores land og om at søge tættere fællesskab med de mennesker, organisationer eller lande, der tænker som os – eller som står os nær – når det gælder
menneskerettigheder,
staters suverænitet,
selvbestemmelse,
naturbeskyttelse og arbejdet for bæredygtige klimaløsninger i lyset af opvarmningen af Moder Jord.
Oprindelige folk er ofte dem, der rammes hårdest, når der opstår kriser forbundet med naturkræfterne.
Når isen ved Nordpolen – og især den grønlandske indlandsis – smelter.
Jeg vil gerne sende en hilsen til det samiske folk og udtrykke min taknemmelighed for det fremragende samarbejde, vi – inuit og samer – altid har haft.
Må Gud velsigne jer og jeres land. Vi står sammen med jer i jeres kamp for rettigheder, og vi er her, når I har brug for opmuntring. Må Gud give os visdommen til at værne om Moder Jord.
Jeg er glad for at være her i dag, men jeg vil gerne understrege, at den lange fælles historie mellem Grønland og Europa skal behandles med respekt for de mange års historie – på godt og ondt. Jeg vil bede om tålmodighed og respekt, da emnet berører mange dybe traumer og mange menneskers livshistorier.
Når man i dag vælger, hvem man vil samarbejde med, betyder det ikke, at vi har glemt de både positive og negative påvirkninger, der opstår mellem mennesker, når forskellige kulturer, religioner og verdensbilleder mødes. Der er tale om en kompleks dialog og forbindelse. Så bær venligst over med mig, hvis mine følelser kommer til udtryk.
I ønsker at høre om situationen i Grønland siden januar 2025. Inden jeg begynder på det, vil jeg gerne takke ærkebiskop Martin Modéus og alle biskopperne i Sverige for jeres omsorg, samtaler, støtte og for det brev, vi har modtaget. I skal vide, at den store støtte til Grønlands selvbestemmelse og ønsket om respekt for menneskerettighederne – og ikke mindst oprindelige folks rettigheder – har rørt vores hjerter og styrket håbet for fremtiden.
Det håb, som vor Herre Jesus Kristus bad os om at kæmpe for. Det håb, der trøster os, når vi har det svært – både som enkeltpersoner og som land, nation eller folk, om man vil.
Vi er blevet påvirket af præsident Trumps ønske om at overtage Grønland; menigheden har været bekymret og følt sig magtesløs, har haft søvnbesvær og et øget forbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Denne tilstand er blevet bekræftet af videnskabelig forskning foretaget af universitetet i Nuuk om, hvordan befolkningen er blevet påvirket. Man har også undersøgt, hvad der har hjulpet folk i denne svære tid.
Folkekirken i Grønland har lyttet til behovet; kirkerne er blevet åbnet, og der er afholdt stillegudstjenester og fredsbønner. Vi har oplevet, at mange har opsøgt de omkring 70 kirker, vi har rundt om i landet.
Hvis I spørger mig, hvad jeg ønsker mig af det nordiske økumeniske samarbejde, så er mit ønske, at vi fortsat
kæmper for grundlæggende menneskerettigheder,
og at traktater og international lov respekteres.
For vi har ikke glemt Anden Verdenskrig; ingen bør udsættes for en tilstand, hvor kun de stærkeste overlever. Men når vi bliver slået ud af kurs, må vi i fællesskab fortsætte med at forkynde tro, håb og kærlighed.
Vi skal også huske fejre det vi har til fælles om i Norden. Vi skal fejre forfattere, der vækker børnenes nysgerrighed. Fortællinger om Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og ikke mindst Kristusfortællinger holder mig fast i troen på, vi sammen i Norden kan holde sammen og fejre vores nære venskaber!
Tak for jeres tid.
Må Gud velsigne jeres tjeneste i kirkemødet, jeres familier og jeres kirker.