Enrico Pieranunzi – Thomas Fonnesbæk Duo

lördag 9 juli 15.00

Biljetter:
https://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2022/koncerter/67138/

********************************

Italienske Enrico Pieranunzi er et af de største, europæiske jazznavne nogensinde og en af verdens bedste pianister. Han kan her opleves i tæt sammenspil med den fabelagtige, danske bassist Thomas Fonnesbæk.

Begge musikere er ekvilibrister og i verdensklasse på hver deres instrument. Fonnesbæk har synestesi (= oplever musikken som farver), og Pieranunzi har absolut gehør.  Dette resulterer i et sammenspil, hvor næsten alt er muligt, og musikaliteten har frit spil.

Duoen udgav i 2018 albummet ”Live at Gustavs – Blue Waltz” på Stunt Records. Under aftenens koncert præsenterer Pieranunzi og Fonnesbæk en del af musikken derfra.

Pieranunzi har optrådt og indspillet med mange af jazzens helt store navne som f. Eks. Paul Motian, Chet Baker, Joey Baron, Lee Konitz, Marc Johnson, Chris Potter m.fl. Han har udgivet mere end 60 albums i eget navn og medvirket på yderligere 3-400 udgivelser.

Thomas Fonnesbæk er en af Danmarks gennem tiderne bedste bassister, og det siger ikke så lidt! Han har arbejdet med topnavne som Justin Kauflin, Lars Jansson, Sinne Eeg, Christian Sands, Aaron Parks, Monty Alexander, Lis Sørensen, Søs Fenger, Mona Larsen og mange flere.