På dansk

Stiftets grundlæggende opgave er at støtte og stimulere ansatte, folkevalgte og frivillige i stiftets menigheder. Det sker bland andet gennem uddannelse og rådgivning. Stiftet har også et ansvar før at menighederne følger den Svenske kirkes regelværk, Kyrkoordningen.

Menigheder, pastorat og kontrakt

Grunden i stiftets organisation er menighederne. I Lunds stift er der idag 165 menigheder. En eller flere menigheder danner sammen et pastorat, under en "kyrkoherde". Pastoraterne er organiserede i 14 kontrakter, under en kontraktsprovst.

Besluttende organ

Højeste besluttende organ for et stift er et demokratisk valgt stiftsfullmæktige, som vælges ved kirkevalg hvert fjerde år. Stiftsfullmæktige udser en stiftsbestyrelse som er stiftets exekutive organ. Formand i stiftsbestyrelse er biskopen.

Ærkestift 1103

Lunds stift har en mere end tusenårig historie. Lund blev biskopssæde allerede 1060, og ophøjet 1103 til ærkestift over hele det daværende Norden. Efter reformationen på 1500-talet, blev der inrettet en superintendentstilling, som ved forsvenskningen blev ændret til biskopsstilling. Johan Tyrberg er biskop nr 69 i ordningen, og tiltræder den 24 august 2014. 

Domkirke

Lunds domkirke er stiftskatedral og Nordens største romanske kirke. Den blev påbegyndt allerede omkring år 1060. Krybten blev indviet 1123 og højalteret 1145.

Folkekirke

Den svenske kirke er ligesom den danske en luthersk folkekirke. Ved årtusindeskiftet 1999-2000 blev den Svenske kirke skilt fra den svenske stat. Gennem en særlig lov indtager den idag en særstilling fra andre kirker. Man bliver medlem af den Svenske kirke gennem dåben eller tilmelding. Indflyttede danskere skal selv ansøge om medlemskab. Medlemmerne betaler sin kyrkoavgift gennem sin svenske skattesedel. Også den der ikke har indkomst i Sverige kan være medlem af den Svenske kirke. Kun medlemmer af den Svenske kirke har per automatik ret til vielse og begravelse.

Meld dig ind her

Her kan du se hvilken menighed du tilhører via din bopæl.

Forskellen mellem den svenske og danske kirke er ikke så stor. Mest anderledes er måske præsternes tøj. Svenske præster bærer til hverdag tit præsteskjorte, har ingen præstekjole eller pibekrage men bærer i gudstjenester samme type af tøj, med hvide albaer, stola og messehagel, som i den katolske kirke. Flere af de danske salmer er oversat i den svenske salmebog, selvom melodien sommetider er lidt forandret, og der er også to salmer på dansk (Sv ps. nr 642 Op al den ting som Gud har gjort og Sv. ps. nr. 643 I al sin glans nu stråler solen).